Lejrskole

I løbet af skoleåret tager eleverne på lejrskole. Nogle år tage hele skolen af sted til Norge, andre år tager halvdelen af eleverne til Norge og den anden halvdel til Tjekkiet. Eleverne har mulighed for store fysiske udfoldelser samt lære sociale færdigheder, da de bor i mindre hytter og i stor udstrækning selv er ansvarlige for husførelsen og kosten. Inden turen er der hjemmefra arbejdet meget med at være gæst i et andet land, geografi og samfundslære.

Udover disse store ture tager linierne på 2 små lejrskoler hvert år. Den første ligger i begyndelsen af skoleåret og er en “ryste sammen tur”, den anden ligger sidst på året og er en “farvel og tak” tur.

Lejrskoler er forlagt undervisning, hvilket betyder, at bestyrelsen skal godkende formålet og planlægningen af lejrturene. Alt efter aktivitetsniveau/destination kan der komme en form for egenbetaling.