Musikfestival

Tre dage med musik og sport

Hvert år i maj afholdes der Musikfestival på Klintebjerg efterskole.

Vi er 7 efterskoler, der samarbejder om det store projekt, hvor der hvert år er over 700 deltagere. Eleverne samt de ca. 100 medarbejdere kommer alle fra skoler, der underviser elever med særlige behov, hvilket bevirker, at festivalen bliver afviklet på lige og ens betingelser.

Musikken…

Musikdelen på festivalen foregår i et stort festivaltelt. Her er der stillet en stor scene op med lys og stort PA-anlæg. Der er hyret professionelle lydfolk, så alle medvirkende musikere og andre optrædene er sikre på at få en rigtig flot lyd ud til publikum.

Alle skoler har en bod i teltet, hvor der foregår forskellige aktiviteter, og hvor man kan købe forskellige forfriskninger.

I feltivalteltet optræder de forskellige skolers musikhold på skift, der er konkurrence i Guitarhero, og på sidste festivaldag er det også her præmieoverrækkelsen til de deltagende i sportskonkurrencerne foregår. Som afslutning på festivalen giver et lærerband, – sammensat af lærere fra alle skoler, – en koncert.

Hele festivalen afsluttes med et kæmpe fyrværkeri.

Vi dyster i følgende dicipliner

Basket

Basket spilles på udendørsbane ved idrætshallen.

Petanque

Spilles på 6 baner på det grønne område, som er beliggende lige overfor skolen.

Der spilles på tid så turneringsplanen overholdes.

Tovtrækning

Hvert hold består af 12 personer, 6 piger og 6 drenge. Hver kamp består af to træk hvor der skiftes banehalvdel efter første træk.

Tovtrækning foregår på plænen, som ligger lige i strandkanten ved skolens badebro.

Fodbold

Der spilles både drenge- og pigefodbold. Der spilles på to baner, som laves til lejligheden på det grønne område lige overfor skolen.

Cykelløb

Der cykles to dage. Første dag afvikles holdløb, anden dag enkelstart.

Deltagende skoler