Klintebjerg Efterskole, beliggende i det naturskønne område på Nordfyn nær Odense, er en specialiseret efterskole, der henvender sig til unge med særlige læringsforudsætninger, herunder ADD, ADHD, autisme og Aspergers syndrom. Skolen tilbyder en unik uddannelsesoplevelse for unge mellem 14 og 18 år, som har gået i specialklasser eller har modtaget anden form for specialundervisning.
Individuel udvikling i centrum
På Klintebjerg Efterskole er fokus på den enkelte elevs udvikling. Vi forstår vigtigheden af at tilbyde ekstra støtte og opmærksomhed til vores elever, og som specialskole har vi de nødvendige ressourcer til at gøre dette. Vores tilgang er at have flere hænder til rådighed for at støtte hver enkelt elev, hvilket sikrer en personlig og tilpasset uddannelseserfaring.
På Klintebjerg Efterskole tilbyder vi også eleverne enkeltværelse/eneværelse, hvis de ønsker det. Det giver eleverne mulighed for, i trygge rammer, at koble af, samle tankerne og reflektere over dagens indtryk og undervisning. Hvis eleverne ikke ønsker eneværelse/enkeltværelse, har vi også enkelte tomandsværelser til de elever, som gerne vil afprøve et efterskoleophold med en roomie.
Det, vi er allerbedst til på Klintebjerg Efterskole, er at tilbyde praktisk orienteret undervisning, der motiverer og engagerer eleverne. Vi tror på, at ved at involvere eleverne i praktiske og relevante aktiviteter, kan vi hjælpe dem med at blomstre og udvikle sig både fagligt og personligt. Denne tilgang fremmer ikke kun læring, men også selvtillid og selvstændighed hos eleverne.
Fællesskab og venskaber for livet
På Klintebjerg Efterskole vokser fællesskabet stærkt, og eleverne får mulighed for at danne venskaber for livet. Vi skaber et miljø, hvor eleverne kan føle sig som en del af et fællesskab, samtidig med at de anerkendes som individer med deres egne unikke styrker og udfordringer. Som den danske sangskriver Per Krøis Kjærsgaard beskriver i sin sang “Kære linedanser”, lader vi vores elever “være én, men én iblandt”, hvilket afspejler vores tilgang til at fremme både individualitet og fællesskabsfølelse.
På Klintebjerg Efterskole er vi stolte af at kunne tilbyde et miljø, der ikke blot understøtter akademisk læring, men også personlig vækst og udvikling. Unge med særlige læringsforudsætninger, får vi til at blomstrer på Klintebjerg Efterskole. For at udvikle vores elever bedst muligt, arbejder vi hver dag ud fra skolens værdigrundlag:
Med afsæt i disse værdier sikrer vi, at vores elever hver dag bliver givet den fornødne tryghed, stabilitet og tillid i forhold til at udvikle sig bedst muligt.
Vores beliggenhed på Fyn, lige ved Odense Fjord, giver os mulighed for at lave særlige tilbud med stort fokus på det udendørs og fysiske element af undervisningen. Kombineret med vores dedikerede personale og tilpassede undervisningsmetoder, gør det os til et ideelt valg for familier, der søger en efterskole, der forstår og støtter deres barns unikke behov.
Efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger, der sætter elevens udvikling i højsæde og gør brug af de ekstra ressourcer.
CVR: 13293104
Ring til os på 64 82 18 87 eller send en e-mail til kontor@klintebjerg-efterskole.dk.
Eller find os på Klintebjergvej 195, 5450 Otterup.